Autisme pædagogik

Vi er inspireret af den mest anvendte autisme pædagogik i forbindelse med mennesker med autisme TEACCH (Treatment and Education of Autistic and relatet Communication handicapped Children). Teacch er en struktureret visualiseret specialpædagogik, der er med til at forbedre livskvaliteten, forbedre det enkelte barns muligheder for at fungere så selvstændigt, som muligt i samfundet, for alle aldre og for alle udviklingstrin.

Vi arbejder ud fra en neuropædagogisk forståelsesramme. Neuropædagogik er de pædagogiske tiltag og strategier, som vi anvender ud fra vores viden om hjernens funktion og udvikling, og barnets specifikke dysfunktioner, personlighed og evner.

Hovedpunkterne i TEACCH er indretning af det fysiske miljø, struktureret pædagogik, brug af visualisering, individuelle rutiner og arbejdssystemer, samt et tæt forældresamarbejde.

• Arbejdsrum
• Grupperum med faste pladser til samling, spisning, spil, leg og andre aktiviteter
• Depotrum hvor alt legetøj/materialer er
• Garderobe med faste pladser
• Toiletter med håndvask
• Børnehaves legeplads
• Børnehavens fællesrum

Ved indretningen af rummene på stuen har vi lagt vægt på, at der er visuel ro. Væggene er så vidt muligt friholdt for forstyrrende elementer.

I depot rummet opbevare vi legetøj og materialer i kasser.  Børnene kan vælge ud fra en tavle med fotos hvad de ønsker at lege med.

På stuen arbejder vi ud fra et individuelt og et fælles tilrettelagt visualiseret dagskema.

Hvert barn har sit individuelle dagsskema, der visualiserer dagens aktiviteter i en overskuelig rækkefølge. Skemaet hjælper barnet til at forstå hvad der skal ske nu og hvad barnet skal efterfølgende. Visualiseringen er en kombination af boardmakerbilleder, foto og konkreter, der vælges alt efter barnets niveau og som skal giver mening for det enkelte barn.

Dagskemaet har en fast placering på et overskueligt sted.

Dagskemaet tilrettelægges således, at det kan rumme ændringer f.eks. tage højde for pludselig opståede situationer eller aktiviteter man impulsivt får lyst til.

Børnene har forskellige former for kommunikationsvanskeligheder. Vi arbejder blandt andet med PECS (Picture Exchange Communication System) med nogle af børnene.

PECS er et visuelt kommunikationssystem, der bygger på udveksling af billeder til at opfylde forskellige behov og ønsker. Ud over boardmaker billeder kan man også bruge fotos, streg tegninger og konkreter.

Formålet med PECS er, at få barnet til at indgå i et interaktivt, kommunikativt og socialt samspil med en anden person.

Ved arbejdsbordet indlærer barnet forskellige kognitive, og praktisk/motoriske færdigheder med voksenstøtte. Opgaverne er tilrettelagt ud fra barnets forudsætninger, og i forhold til barnets hovedmålet.

Sociale færdigheder som er svære for børn med AFS indlæres bedst i strukturerede sammenhænge med visuel støtte. I flere af de faste aktiviteter indgår træningen af disse færdigheder og de indlæres ved at børnene f.eks.

• Går ture til offentlige legepladser og i nær miljøet
• Tager på ture også sammen med hele huset.
• Benytter biblioteket
• Benytter offentlige transportmidler
• Køber ind og laver mad
• Legeforløb med et andet barn uden voksen støtte

I løbet af ugen har vi planlagte strukturerede aktiviteter, såsom rytmik, sanseintergration i Snoezelhuset, afspænding, legeforløb, ture ud af huset og aktiviteter ved arbejdsbord og Theraplay.

Theraplay er en terapeutisk metode der bygger på leg. Det er en terapi form der er rette mod at styrke tilknytning og evnen til at samarbejde med andre. Theraplay går ud på at skabe kontakt børnene imellem eller mellem barnet og den voksne igennem styret leg.

Vores dagligdag er bygget op omkring en fast uge og dagsrytme. I planlægningen lægger vi vægt på, at der konstant sker en vekselvirkning imellem forskellige aktivitetsområder.

• Stillesiddende aktiviteter/  motoriske og sansemæssige aktiviteter
• Socialt samvær/individuel tid
• Voksen/ børnesamvær.
• Pauser, alene tid

I børnehaven lærer børnene forskellige regler og lege, så de kan indgå i leg med andre.

Indlæringen forgår på flere måder:

• Indøve færdigheder - voksen/barn. Lære at benytte legetøj som det er tiltænkt
• Indøve parallelleg - voksen/barn. Visualiseret legeforløb med ens legetøj, så børnene kan efterligne og inspirere hinanden
• Parallelleg - barn/barn
• Struktureret leg - voksen/barn. Indøver regler for legen, lære brug af materialer, lære turtagning.
• Struktureret leg - barn/barn. Børnene leger selv et legeforløb med visualiseret hjælp.
• Struktureret leg - flere børn 2- 3
• Butiksleg. Visualiseret indkøbsleg – alle børn
• De voksne indgår i leg med barnet/børnene. Vi viser hvordan man bruger legetøjet, og giver inspiration til legens indhold

På legepladsen lærer vi børnene at benytte redskaberne og at cykle. Nogle børn har brug for at få indlært en bestemt rækkefølge på legepladsen, For at de får lyst til at lege forskellige ting på legepladsen.

De voksne støtter børnene i forskellige almindelige udelege som gemmeleg, lave hinkeruder, fangeleg, boldspil, kælke m.m.

Ved alle slags leg, ude som inde, lærer vi børnene almene omgangsformer og regler for leg med andre.

Ud fra vores kendskab til børnene, kan vi inspirere og vejleder forældrene med ideer til legeaktiviteter.

Det er ofte svært for børn med autisme, at have ligeværdige venskaber med børn, der ikke har autisme.  Børn med autisme ønsker at have venner. Vi støtter børnene i at etablerer venskaber med børn i bh. De strukturerede legeforløb hjælper børnene til, at opleve glæde og samhørighed med andre børn.